- Styreform – Burma er formelt siden 2010 “Myanmar Unions Republic” og er dermed officielt et demokrati. Men dette er kun en maske der gemmer over den hårdhændede militærjunta der har styret landet med jerngreb siden militærkuppet i 1962.
- Burma – Militærjuntaen ændrede i 1989 landets navn fra Burma til Myanmar, men begge dele bliver brugt til dagligt både af burmesere og udlændinge. De ændrede samtidig også flaget. Det du kan se her på siden er det gamle socialist flaget fra inden militærjuntaen kom til magten.
- Geografisk – Burma ligger i Sydøst-Asien. Det grænser op til Thailand og Laos i øst, Kina i nord samt Bangladesh og Indien i vest, hvor det også grænser op til Bengalbugten og Andamanhavet. Med sine 678.500 km² er Burma næsten 14 gange så stort som Danmark.
- Hovedstad – Rangoon (nu Yangon) var tidligere Burmas hovedstad indtil militærjuntaen i 2005 byggede en helt ny by, Nay Pyi Daw, der nu fungerer som hovedstad. Langt de fleste der bor i Nay Pyi Daw er tilknyttet militærjuntaen på den ene eller anden måde, enten er de direkte en del af den eller også arbejder de for den.
- Etniske grupper – Burma er delt op i 14 administrative enheder. Syv divisioner og syv stater. Divisionerne består hovedsageligt af burmanere (etniske majoritet i Burma). I staterne er det hovedsagligt delt op sådan, at det er de etniske minoritetsgrupper, der råder over hver enkelt stat. De største etniske minoriteter er Karen, Chin og Kachin. Etniske konflikter har i lang tid, og er stadig, en af Burmas største udfordringer.
Andre facts:
-
Areal: 678.500 km2
-
Indbyggertal: ca. 50 millioner
-
Officielt sprog: Burmesisk
-
Største byer: Rangoon (Yangon), Mandalay
-
Religion: 87 % Theravada Buddhisme, resten er Kristendom, Islam og Hinduisme.
-
Statsminister: U Thein Sein
-
Myntenhed: Kyat
-
Nationaldag: 4. juanuar (1948)
