1942-1945: Under 2. verdenskrig er Burma besat af Japan
1947: Nationalhelten Aung San bliver myrdet. Aung San var med til at forhandle aftalen med briterne om et selvstændigt Burma, men nåede ikke selv at opleve dette. Statsminister U Nu tager over efter Aung San.
1948: Briterne trækker sig ud af Burma og landet bliver herefter en selvstændig union.
1962: Militæret begik statskup og general Ne Win bliver statsoverhoved.
1988: En revolution bryder ud. Den går under navnet ‘studenteroprøret’ eller ’1988- oprøret’. Tusinder af studerende bliver dræbt i demonstrationer mod militærstyret. General Ne Win går af og partiet SLORC (State Law and Order Restoration Council) kommer til magten ved et nyt statskup.
1989: Ikonet Aung San Suu Kyi bliver sat i husarrest første gang.
1990: Burmas første frie demokratiske valg i 30 år afholdes. Partiet NLD (National League for Democracy), ledet af Daw Aung San Suu Kyi (Aung Sans datter), vinder valget. Militærjuntaen erkender ikke valget og bliver siddende på magten.
1991: Aung San Suu Kyi modtager Nobels Fredspris for sin kamp for demokrati og menneskerettigheder i Burma.
1992: General Than Shwe bliver leder af SLORC
1995: Aung San Suu Kyi bliver løsladt fra sin første husarrest.
1997: SLORC skifter navn til SPDC (State Peace and Development Council)
1998: Studenterdemonstrationer bryder ud, da militærregimet ikke vil give efter for NLD’s krav om at indkalde parlamentet. Aung San Suu Kyi må ikke forlade Rangoon.
2000: Aung San Suu Kyi bliver sat i husarrest for anden gang og løslades igen i 2002.
2003: Under NLDs politiske rundrejse i det nordlige Burma, forsøger militærregimets tilhængere at gennemføre et attenentat på Aung San Suu Kyi og flere af NLDs medlemmer. Aung San Suu Kyi bliver sat i husarrest for tredje gang på fjorten år.
2004: SPDC indkalder ‘Det Nationale Konvent’, der skal komme med forslag til en ny forfatning. NLD og de andre politiske partier fra oppositionen får ikke lov at deltage.
2006: Den 6. november 2005 flytter styret hovedstaden fra Rangoon til Nay pyi daw. Byen blev bygget midt i junglen, kun til det formål at skulle være Burmas nye hovedstad.
2007: Efter stor fattigdom og voldsomme prisstigninger på forskellige varer bl.a. brændstof, går befolkningen, fra slut august og starten af september, igen på gaderne i protest. Efter nogle få dage tilslutter mange af Burmas buddhistiske munke sig og revolutionen kaldes derfor for ‘Safran Revolutionen’, efter farven på munkenes klæder. Munkenes vigtige rolle i det burmesiske samfund betyder bl.a. at demonstrationerne i første omgang kan ske uden indgreb fra militæret. Efter flere dages demostrationer rundt om i landet, vælger styret dog at håndtere revolutionen med hård hånd og det ender i blodig kamp hvor tusinde civile og munke bliver dræbt, fængslet eller tvunget på flugt.
2008: Orkanen Nargis hærger over Irrawaddydeltaet og bliver en stor katastrofe for Burma. I begyndelsen nægter styret, at der er tale om en katastrofe og vil ikke tillade humanitære organisationer at komme de nødstedte til undsætning. Dette betyder at befolkningen selv begynder at organisere sig, og der udspringer forskellige humanitære hjælpeorganisationer. Efter et massivt internationalt pres får udenlanske nødhjælpsorganisationer adgang.
2010: D. 7. november bliver der afholdt det første valg igennem de sidste 20 år. Aung San Suu Kyi og hendes parti NLD boykotter dog valget, da militærstyret tidligere på året har lavet en lov om, at partier med straffede kandidater ikke må stille op. Denne lov tvinger dermed partiet til at vælge mellem at bryde med deres leder, Aung San Suu Kyi, eller at trække deres kandidatur – valget faldt på det sidstnævnte. D. 13. november løslader mulitærjuntaen Daw Aung San Suu Kyi fra sin mangeårige husarrest. Under denne begivenhed samles mange civilie tilhængere for at se styret fjerne barrikaderne.
2011: Ved valget i 2010 udarbejdede regimet 7 mål for at opnå demokrati i Burma. De 7 skridt bliver, ifølge dem selv, nået i Marts 2011, og styret erklærer da Burma for et demokratisk land. D. 30. Marts får Burma en ny præsident, Thein Sein. Når man diskret spørger burmesere om, hvad de synes om deres nye præsident og nyerhvervede demokrati, svarer de promte: ”same same” eller “Old wine in new bottles”.
