BMWEC står for “The Burmese Migrant Workers Education Comittee” og er en organisation der har hovedkontor i Mae Sot (Thailand, på grænsen til Burma). De administrerer over 50 skoler, der tilsammen underviser over 800 migrant børn, der er flygtet fra Burma til Thailand. Organisationen startede op i 1999, og er blevet en meget vigtig paraply organisation for migrant skolene i grænseområdet. Eleverne er typisk 5- 15 år gamle. Du vil for det meste undervise i Engelsk, men de har også brug for hjælp til at lære om computere, kunst og sport. Det forventes at du taler godt engelsk.
Da BMWEC har over 50 forskellige skoler, de fleste beliggende i Tak provincen, vil der være lidt forskelle i standarden og måden du vil komme til at arbejde på. På de fleste skoler kan du selv bestemme hvor meget du vil arbejde i løbet af en uge. Det er dog et krav at man kan blive på skolen i minimum tre måneder, på nogle skoler er grænsen ved fem måneder, da dette er det bedste for børnene. Nogle af skolerne kan tilbyde kost og logi på skolen, mod en mindre donation. Dette kan du læse mere om under “Praktisk”. Skolen du kommer ud til, vil dog uanset hvad, være behjælpelige med at finde dig et sted at bo.
Hvis du ønsker at arbejde som frivillig i grænseområdet i Thailand kommer du til at hjælpe mennesker der er flygtet over grænsen fra Burma til Thailand. De fleste er illegale og dvs. at det Thailandske politi med mellemrum rydder de små områder, som de illegale familier har bosat sig i og dermed også tager alt fra dem. Du skal være klar på at møde nogle skæbner som man ikke finder i Danmark. Mange er flygtet fordi de levede under et undertrykkende militærdiktatur hvor en enkelt politisk udtalelse medfører 15 års fængsel. Det vi oplevede da vi kom til denne skole, BMWEC, var dog, at de børn der går på skolen har et fantastisk gåpåmod og ønsker at lære.
Du kommer til at være en aktiv del af et værdifuldt fællesskab, hvor du samtidig investerer i dine egne kompetencer. Du skaber en ramme for et meningsfuldt ophold i udlandet og kommer uden tvivl til at møde nogle af de mest berigende, spændende og seje mennesker du nogensinde vil møde. Det vigtigeste er at du kommer med et åbent sind og husker på, at du som studerende og/eller frivillig ligeledes kan lære noget af dem du arbejder sammen med. Du kommer ikke med løsningen, men er en meget vigtig del af større fælles projekt med et meget vigtigt mål – Frihed i Burma.
Mae Sot er kendt for sine mange burmesiske flygtninge, men også for den gode, specielle og dynamiske stemning der er i en by der oser af undergrunds arbejde og aktivisme. Netop dette har tiltrukket mange frivillige fra rundt om i verden der hjælper til på hver sit felt. Alt sammen som en del af kampen for et frit Burma.